‘Et kapitel for sig’ med Anne Sofie Kragh vinder kulturpris 

Anne-Sofie Kragh. Foto: askragh.dk.

Onsdag aften blev dansk lyd, film og tv hyldet til eventen ‘Det Vi Elsker Prisen 2026’ i Store VEGA, København.

Det var andet år i træk, at prisuddelingen, der arrangeres af Allers ‘Vi elsker Serier’, samlede nogle af landets største navne inden for film, tv-serier, bøger, teater og podcast, som modtog i alt 14 priser.  Nyt var, at alle kunne følge med hjemmefra. For første gang blev showet streamet live gratis på Pluto TV.

Der var én lydpris på spil, ’Bedste podcast’, som gik til RadioIIIIs ‘Et kapitel for sig’ med vært Anne Sofie Kragh.

”Især tak til mine gæsters og deres generøsitet, det er deres fortjeneste, jeg vinder i aften,” sagde Anne Sofie Kragh på scenen i Store Vega  

De andre nominerede i lyd var ‘Døden nær’ med Iben Maria Zeuthen,  ‘En anden tid’ sæson 5 med Abdel Aziz Mahmoud, Hella Joof og Zelma Lewerissa ‘Helt ind i selvet’ med Lone Frank og ‘Signes have’ med Signe Lindkvist

Priuddelingens jury har alle en faglig tilknytning til Aller og mediet Vi Elsker Serier. Juryen inkluderer bl.a. Carina Nørgaard Schou (chefredaktør på Vi Elsker Serier), Kim Sørensen (stifter af Vi Elsker Serier), Emil Norsker (mediechef i Aller), Tine Brødegaard Hansen (chefredaktør på femina), Christina Munk (anmelder hos Vi Elsker Serier), Louise Kidde Sauntved (anmelder hos Vi Elsker Serier), Rikke Bjørnholt Fink (anmelder hos Vi Elsker Serier), m.fl.

Radionytt ansvarar inte för externt länkat innehåll.

Share