
Bauer Medias nye radiostation FLOW udvider værtsholdet med to profiler.
Julie Bundgaard og Helle Hales bliver en del af stationens faste line-up og skal være med til at guide lytterne gennem FLOWs særlige univers af alternativ rock, skæv pop og håndplukkede hits.
“Vi har fra starten haft ambitionen om at samle nogle af landets stærkeste musikformidlere omkring FLOW. Julie og Helle passer perfekt ind i den ambition. De har begge en stor kærlighed til musikken på FLOW og en evne til at skabe nærvær og fællesskab,” siger Content & Marketing Director, Claus Thune.
De to erfarne værter er seneste tilføjelser til FLOW, der siden lanceringen 1. maj har arbejdet på at positionere sig som et musikalsk alternativ for lyttere, der ønsker mere end den traditionelle hitlistemusik.
FLOW findes på DAB+, i København 105,9 fm, via Rayo-appen og på rayo.dk.