JFM Lyd samler audioproduktion hos Berlingske Media

Foto: JFM Lyd.

JFM Lyds københavnske studiedomicil flytter til nye lokaler hos Berlingske Media i Pilestræde, som JFM nu er en del af via den fælles ejerkoncern, norske Amedia.

JFM producerer dagligt de to landsdækkende flowradio brands, Classic Pop og Skala FM samt en håndfuld podcasts.

”Uge 16 har vi første dag i Pilestræde sammen med kollegerne fra JFM Business, Deal.dk A/S og KøbenhavnLIV, der flytter med. Vores tekniske chef Morten Petersen knokler i disse dage for at få et helt nyt on air-radiostudie klar til os med god plads til både gæster og live-musik,” skriver direktør Søren Bygbjerg, JFM Lyd, på LinkedIn.

Han ser samtidig frem til at blive en del af et stort mediehus sammen med andre journalister og mediemennesker. Det åbner nye samarbejdsmuligheder, lyder det.

Radionytt ansvarar inte för externt länkat innehåll.

Share