
Hvordan lyder playlisten på en moderne, stringent newsradio som den nye svenske Radio Aftonbladet, der afvikler cirka 7-8 musiknumre i timen som underholdning og naturlige breaks mellem de redaktionelle indslag?
Det spørgsmål bad Radionytt svenske Radiomonitor om at besvare i en specialanalyse af de ti mest spillede sange på den privatejede Radio Aftonbladet i radioens første 11 døgn.
På en delt førsteplads ligger Choosin’ Texas med Ella Langley og Midnight Sun med Zara Larsson. Yderligere to svenske artister er repræsenteret i top 10: Ida-Lova med Svagare än jag og Valter Nilsson med Lukas, Dennis och farsan, som deler femtepladsen.
I løbet af den første uge afviklede Radio Aftonbladet omkring 600 forskellige musiknumre.
I en pressemeddelelse fremhæver kanalens musikchef, Stefan Sundberg, tre sange, som ifølge ham er med til at definere den musikalske profil, den nye kanal ønsker at etablere: New Radicals’ You Get What You Give, Mark Ronson & Bruno Mars’ Uptown Funk og Zara Larssons Midnight Sun.
Radio Aftonbladets musikvalg rækker tilbage til 1990’erne, men ikke længere. Et eksempel er Iris med Goo Goo Dolls fra 1998, som var kanalens niende mest spillede nummer i de første dage.
Her er de ti mest afspillede sange på Radio Aftonbladet i perioden 17.-27. august:
