Regionalt mediehus opruster med FM radio

Pernille Frederiksen och Lars Bang Bertelsen. Foto: Bo Lehm.

Radio Skive, Radio Alfa Skive og Solo FM Skive bliver den 1. oktober del af Mediehuset Skive, der i forvejen udgiver Skive Folkeblad foruden ugeaviserne Fjends Folkeblad, Salling-Mors Avis og Vinderup Nyt, skriver Skive Folkeblad.

Mediehuset Skive er del af Mediehusene Midtjylland, der således køber Radio Skive fri af den store jyske radiovirksomhed, Radio ABC Gruppen

Dermed rykker Radio Skive fysisk ind i Mediehuset Skive, der har til huse i Spar Nords bygning på Adelgade.

Baggrunden for sammenlægningen er et ønske om at fremtidssikre den lokale mediedækning på Skive-egnen. Mediehuset Skive ønsker at udnytte de synergier, der kan hentes ved at samle egnens toneangivende medier under ét tag.

Den hidtidige radiochef på Radio Skive, Pernille Frederiksen, bliver forretningsdirektør i Mediehuset Skive, hvor hun ledelsesmæssigt skal køre parløb med Skive Folkeblads chefredaktør Lars Bang Bertelsen.

”Vi ser store perspektiver i denne sammenlægning samtidig med, at vi skal bevare de enkelte mediers særpræg og tone i forhold til de platforme, de nu engang udkommer på. I et oplyst nærdemokrati er det helt afgørende, at vi sikrer mediepluralisme også i fremtiden, så Skive-egnens borgere kan holde sig orienteret uanset hvilken medieplatform, de foretrækker”, siger Lars Bang Bertelsen.

Radionytt ansvarar inte för externt länkat innehåll.

Share