JFMs DAB-lancering: Vi er klar fra det øjeblik, folk begynder at få lyst til jul

Grafik: JFM Lyd.

Det er snart en 20-årig tradition, at julemusik på radio, også i god tid, straks tiltrækker mange lyttere. Det har Bauer Medias ‘Soft’ demonstreret i årevis, men nu fremrykker JFM Lyd julehyggen.

Den 24. september går JFMs Julekanalen i luften med 100 procent julemusik døgnet rundt. Kanalen kan høres på DAB i hele Danmark.

JFM Lyd er godt klar over, at september er rekord i fremrykket julehygge.

”Jeg ved godt, vi måske er lige lovligt tidligt ude. Vi kunne bare ikke vente længere – og så ville jeg gerne være den første med julemusikken. Så dem, der har det ligesom mig og er klar til julemusik, kan høre Julekanalen fra nu af, siger direktør Søren Bygbjerg, JFM Lyd, der lover at man først begynder med julemusikken i november på JFMs andre radiokanaler

”Vi følger efterspørgslen. Butikkerne pynter op tidligere, og julehandlen starter tidligere og tidligere. Så hvorfor skulle julemusikken vente? Vi vil gerne være med fra det øjeblik, folk begynder at få lyst til jul,” siger Søren Bygbjerg.

Julekanalens playliste spænder fra klassikere med Dean Martin og Frank Sinatra, 80’ernes og 90’ernes store julehits med Wham!, Chris Rea og Mariah Carey – og alle de nyere danske julesange, ikke mindst fra tv’s julekalendre.

”De senere år er der kommet masser af nye danske julesange, ikke mindst fra tv-julekalenderne med navne som Rasmus Seebach, Burhan G og Ida Laurberg,” siger Søren Bygbjerg.

Radionytt ansvarar inte för externt länkat innehåll.

Share