DRs ‘Radioavisen’ fylder 100 år den 1. august.
Radioavisen – der altid sendes direkte – om natten fra Sydney – har i 100 år været en fast del af danskernes hverdag; det sted, hvor man får overblik over de nyeste, vigtigste nyheder.
”Den rolle er vi stolte af – og den vil fortsat være relevant i en tid, hvor nyhedsfeedet på telefonen aldrig slutter, og hvor verden forandrer sig hurtigere, end vi næsten kan forstå”, siger Jens Conrad-Petersen, chef for Radioavisen.
Det var den 1. august 1926, at Statsradiofonien udsendte sin første udgave af Pressens Radioavis efter flere års pionerarbejde med nyhedsoplæsning i radioen fra Politikens Radioavis, Berlingskes Radioavis og Københavns Radioavis.
”Radioavisens styrke er, at den på få minutter giver det vigtigste overblik uden omveje. Det er med til at give os et fælles grundlag for at forstå og tale om det, der sker omkring os”, siger Jens Conrad-Petersen.
For nylig er der kommet større fokus på Radioavisens opgave i en eventuel krisesituation, hvor udsendelsen skal indtage en nøglerolle: Den skal levere nyheder og beredskabsmeddelelser fra myndighederne – også hvis hele Danmark for eksempel er uden strøm eller internet. I de tilfælde virker FM stadig, og så kan Radioavisen høres på batteridrevne FM-radioer eller i de fleste biler.
”Vi er en meget vigtig beredskabsplatform i DR, fordi danskerne med blot en gammel batteridrevet FM-radio kan modtage vores nyheder og myndighedernes meddelelser – også selvom hele landet er uden strøm og internet”, siger Jens Conrad-Petersen.
Radioavisen sendes hver time døgnet rundt på P1, P2, P4, P5, P6 og P8. Radioavisen producerer også P3 Nyheder.
1,7 millioner forskellige danskere over 12 år lytter på hverdage til mindst en udgave af Radioavisen. 2,9 millioner forskellige danskere over 12 år lytter til mindst en udsendelse fra Radioavisen hver uge.
